Var det David som støttet seg på skulderen til Gunhild?
Ja, det var David.
🙂
David
har totalt friendzonet Gunnhild – tror jeg
Venner
Gunhild trenger gode venner. Kjæreste kan hun få senere i livet. Håper hun innser at Ivar og David kan være gode venner å ha som bare venner
Friendzone.......
Mener du, at de er gode venner? For så tror jeg, at du har helt ret. Ingen af dem virker specielt hooked på at blive kærester? Har de så friendzonet hinanden, eller hvordan fungerer det?
Ja det kan man sige
Gensidig friendzoning ☺️
A
Åh, det der er jo bare definisjonen på en dramaforestilling fra videregående. Massevis av gamle lamper fordi skolen ikke har råd til ordentlig scenografi, folk som står og lager lyder foran en skuespiller, dype, mørke tekster; og folk som nikker svakt i publikum så alle skal se at de skjønner hva skuespillerne snakker om. Elsker det.
Helena
Off. Detta var litt ildt.
Sara!
Ikkje greitt!! Nei, du treng ikkje gifte deg med Ivar.. men du treng ikkje vere so kald heller! Det virkar som du kun ser dine egne behov. Synest synd på Ivar, but saw it coming 🙁 Ikkje bruk han til meir rebound iallfall..
Men
Det er bedre å være tydelig på at det ikke blir noe mer, fremfor at Ivar går rundt med falsk håp. Det er egentlig ingen måter å si det på som gjør at det ikke gjør vondt å høre det.
Stakkars Sara
Blir litt oppgitt over at alle sympatisere med Ivar og seie Sara e for kald. Sjå det fra hennas synspunkt, det var eit ligg og ho ana ikkje ka meir som ligg bak det. Han oppføre seg kleint, ho prøve å vere normal men signalisere kor dei står slik at han ikkje skal mistolke ting. Suge sikkert for Ivar men suge jo meir om ho skal vere fake når ho ikkje lika han?
jeg synes Ivar var lidt irriterende og Sara var for hård
Men Sara er lige kommet af scenen efter at have spillet et stykke der handler om ikke at blive set – og så ser han hende ikke. Det var ikke så godt det.
Hildegunn
Enig, Sara veit sikkert ikke at Ivar er forelska i henne og blir da litt irritert når han gjør en greie av det. Men selvfølgelig er det sikkert vondt for Ivar! Han og Sara har kanskje litt forskjellige syn på sex, han ville jo tydeligvis bare ha det med folk som han liker mens Sara er litt mere laid back. Begge deler er like bra men det blir jo litt vanskelig når man ikke kommuniserer
Ivar Aasen
Houston we have a problem.
Mi venninne
Gunnhild kan bli mi venninne kor tid som helst.
Anonym
Eg syns monologen var veldig treffande for korleis det kan kjennast å vekse opp på bygda. Alle veit kven du er, men ingen ser kven du er. Det fins ikkje eit fyrsteintrykk, for «dei» kjende far din og mor di, og ser godt at du er heilt lik. Ikkje at du er heilt forskjellig og at du er noko meir enn det du har arva.
Sant
Og ikkje nok med at vi er hefta med foreldra våre, men onklar og tanter og besteforeldre i ørten generasjonar. Har ein slektning gjort noko dumt ein gong, må du omtrent ta ansvar for det i lang tid etterpå.
Den fælles hukommelse
kan være sådan en stor belastning!
Gjest - jeg har det på samme måde
Det var en enorm befrielse at flytte til London – husker stadig fornemmelsen af enorm glæde ved at være totalt ukendt – no slutshaming – jeg var ikke» min fars datter» – min far som var betydningsfuld, gik anderledes klædt og alle havde en holdning til ham. Til min bror, til mig. I London var jeg ikke bare mig – jeg var «et nyt kapitel» og det var så cool – sådan et uhørt privilegium. Og det føltes som der var uendeligt højt til loftet – der var så mange ekstraordinære folk at der var god plads til at være lidt for meget, super fin, meget klog, psykisk syg, homo, vild med sex, anderledes var en god ting. Der var så mange der var mere ekstreme. Til gengæld hvis man ville være anderledes så skulle man arbejde meget på det – finde en ret speciel stil – som Alex kanske har gjort med sin kimeno-stil.
Du kan kun være for meget, hvis ...
Der var engang en meget klog kvinde, der fortalte mig dette: Du kan kun være for meget, hvis dem omkring dig er for lidt. Og så skyndte jeg mig at finde andre ligesindede, som synes, at min højrystede latter og skævheder kun var positive.
Vårin
Men det er da også en kunst å kunne klare å tilpasse seg, kanskje til folk som er litt roligare? Ein kan gå glipp av mange fine og varme vennskap dersom ein berre skal vere med folk som er like «for meget» som ein sjølv. Eg er utadvendt med nokon folk, men blir heilt stille med andre. Dei lar meg ikkje få sjans å bli kjent med dei, eller, dei er slettest ikkje interessert i å bli kjent med meg fordi dei har meir enn nok med å køyre på med meir av seg sjølv. Det kunne blitt fine relasjonar, men det gir meg ingenting. Like barn leikar best, men ulike barn kan da ha det riktig så fint av og til 🙂
Molefunken
SÅ einig med deg Vårin!
Noter 7/8
Prøv at læse Gunnhilds noter fra 7/8.
Saras tekst er nærmest skrevet over første del af de noter.
Geir Arne Per
No slepp du å bruke meir tid til å tenke på Sara i alle fall. Sjå på Gunnhild i staden for, de passar bedre ilag.
Meeen...
Skal ingen si noko om at teksten til Sara kunne vore Gunnhild sin tekst? Veldig, veldig fint ??
Det kunne være manges tekst
Også sara’s egen. Og tilsyneladende også Davids. Tænker at det med at blive «hun der» eller «ham der» kan handle om så mange ting. Det kan handle om psykisksygdom i familien, Om selvmord, om sygdom som cancer, om tab/sorg og så om mobning eller rygter. Det handler om berøringsangst og rygter – at der bliver lagt afstand og om at blive opfattet som en «case» eller en «freak» i et lille samfund.
Noter 7/8
Prøv at læse de noter
Love
hurts
Dramaqueen
Ingenting som slår drama in real life
Ola
Ho Sara er no fine dao.
?
Älskar att David var tydlig i ljuset när allt det där träffade Gunnhild rakt in i själen och sedan gick fram och lutade sig mot henne, gav henne kroppskontakt för att undermedvetet visa att han ser henne. Tror att torsdagens klipp blir att hon får veta att han har sett henne hela tiden och vill lära känna henne ännu mer.
Man
kan ju hoppas ❤❤❤
inga
Det eneste billede på Davids instra hvor han smiler er sammen med Gunnhild
Davids Insta
Hvor han laver grin med Gunnhild ved at give hende horn? Som i Horny?
Jepp
Både tror og håper du har rett.
Språking
Knoter David med dialekten?? 🙂 så gøy å høyre
Anni
Tror han tuller
Hildegunn
Syntes også det hørtes litt sånn ut!
For en sterk scene Sara hadde!
Jeg og levde meg inn i den. Og tanken gikk til.. er det seg selv hun snakket om, hva er det vakreste hun har som hun skjuler… det var vakkert, fint og sårt <3
Dramalinja
Dette stykket er seriøst helt likt som halvparten av stykkene vi lagde da jeg gikk på dramalinja. Jeg var russ i 2003…
Eyes wide open
Sara talte om at være synlig, men så ikke Ivar ..
Audun
men kem ska trø i glassbråttet? og ka tid?
Dyp?
Tror ikke rollefiguren til Sara er dypere enn en sølepytt.
Uenig
Jeg syns Sara er både uttrykksfull og spennende.
Ragnvald
Eg ska låva deg du bli gått blaute i søyledn i Sogndal no om dagen. Djupe so da helde.
:)
Da e ein ny fyr som e på instaen til Sara og David. Ka syns og tenke me om da??
ludo
han kan spille med gule brikker
Sant
Og set er Gunhild og gul?
v
Han er gul!!
Å
Kan Gunnhild pliz få seg kjæreste
Venner
Det er ikke kjæreste hun trenger. Hun trenger venner. Men hvis hun absolutt skalender ha kjæreste så håper jeg på Ivar. Selv om David også kunne passet
K
Eller sex iallafall!
ja!
med David?
Hils Jesus
Hvorfor det? Virker som om hun har mer enn nok med å finne seg til rette her i livet og bli trygg på seg selv først.
Fantine
Hun som spiller Gunnhild er en helt utrolig bra skuespiller! For et uttrykksfullt ansikt hun har der i salen!
Og stakkars ulykkelig forelskede Ivar!
Bygutt
Flott og beskrivende tekst, selv om jeg selv ikke har opplevd det samme. Kjenner problematikken da samboer har vært i det samme. Hun vil aldri flytte tilbake pga bygdedyret.
Tenker også litt på tittelen på klippet. Det er jo et sentralt ord for så mange i den oppvoksende generasjonen. Gjennom sosiale media vil så mange vises, men det er ikke gitt at man får vist for noen hvem man virkelig er. I akkurat konteksten av klippet så mener jeg også at det er et sentralt ord for både Ivar og David. Førstnevnte har jo ikke vært synlig for Sara før sjansen bød seg, men nå er han tydeligvis ikke synlig lenger. Og jeg har på følelsen at David skulle ønske hans sanne jeg var synlig for Gunnhild.
Sonett
Magisk bra
David+Gunnhild
Gunnhild fortjener en Oslogutt!
Angrer?
Skal tro om Gunnhild angrer på at hun tipset Ivar om at Sara var «ledig»?
Og hva med Ivar?
Angrer han?
Hehe
Gunnhild er redd for at Sara skal få bedre karakterer enn hun selv
Miljøarbeideren
Herlig statistgjeng!
Fint klipp
Nydelig snutt fra oppsetningen. Dette er veldig sant.
På bygda skrytes det om at man «kjenner alle», men man selv om man sees ofte og kjenner alle navn så er folk redde for å bli for personlig, at det man deler skal komme ut eller å bli involvert i familiekonflikter osv. Så det er på godt og vondt, det der.
Eloise Rakell
Mistenker at Sara sjuler noe…
Hvor i hælvette blir d av alex
La alex bli meir SYNLEG
Vinkel
David ruslar litt rundt i sentrum etter teaterframsyninga. Han levde seg så sjukt inn i den siste monologen til Sara. Sjølv om han kjem frå byen, kan han godt kjenne seg att i korleis det er å bli assosiert med familien i så stor grad at ein føler seg usynleg som person. «Å, vi ser at du er i slekt med onkelen din, ja!» Det kan jo gå både på utsjånad og interesser. Langt vanskelegare blir det når han må bære med seg forventingar om kva han skal gjere, meine, velje… berre fordi han kjem frå familien Ketema. Forventingar frå familien. Men også andre sine forventningar.
Der ligg Sandane Senter, kjøpesenteret i bygda. Kanskje han skal stikke innom? Begge foreldra jobbar der. Eller nei, best han reiser heim og lagar middag.
Han hugsar frå barneskulen då ungane snakka om kva dei ville bli når dei vart store. Kameraten som sa høgt og tydeleg: «Men David, DET kan du ikkje bli! Du kan jo ikkje jobbe som SJEF når du er BRUN!» Eller rådgjevaren på ungdomsskulen som sa: «Er du sikker på at ei akademisk utdanning er rett for deg? Du har ikkje tenkt på at yrkesfag innan Sal og service kunne vore kjekt?»
David sparkar i noko grus som ligg i vegen. Han vil at det skal vere mogleg å velje. Velje kven ein skal vere og kven ein vil bli. Nokre gonger kjennes det veldig trongt, sjølv om alle seier at ungdom i dag er fri til å velje kva dei vil.
Snart ser han taket på det store huset dei har flytta inn i. Det byrjar å kjennast som ein heim. Det har skjedd mykje nytt i løpet av hausten. Rollane han definerte seg sjølv ut frå tidlegare er delvis vekke. No har han ny heimstad, han er blitt eldre, går på vidaregåande, nye venner… Men familien er sjølvsagt den same. Det er jo trygt då. Han hugsar på det Sara sa i framsyninga: «Dei kan sjå meg, og eg kan sjå dei». Å høyre til ein stad kjennes trygt også, ikkje berre trongt.
Kva ville forresten mor hans seie om ho visste at han held på å få seg kjærast? Eller.. det ligg an til det i alle fall. David tenker på det Tina skreiv i den siste meldinga i går kveld: «Du er den mest omtenksomme, modne, snille og ansvarsfulle guten i klassen. Og den kjekkaste». Meldinga var veldig lang, men denne setninga hadde han festa seg spesielt ved. Ingen hadde sagt noko slikt til han før.
Viss han skal tore å tru på henne, så har Tina fått auge på noko ved han som hittil har vore usynleg. Noko fint.
David låser opp døra og møter sitt eige blikk i spegelen i gangen. Han burde kanskje skrive eit svar tilbake til henne?
Så fint...
…har faktisk lurt litt på når og hvordan David og Tina ble sammen, og om de i det hele tatt passer så godt sammen.
Så fint å få litt svar på dette i vinkelen her ??
Mie
Elsker vinklene dine,og denne var intet unntak ????
Tusen hjertelig takk for at du skriver dem,kjære deg!
Du er løfter denne Riwåtsjen til nye høyder og gir den nye dimensjoner ❤️
Vinkel
Takk, Mie!
David og Tina
Ja, slik er de! Hun skriver lange meldinger og han svarer knapt?
Mie
Ååååh, Ivar ?
Kjære "Ivar!"
Du altså… du spiller så utrolig bra at jeg kjenner det gjør vondt. Håper du har fortsatt med skuespill. Du ble min favoritt helt siden klippet med Gunnhild i bilen.
Hihi..
Eg kjenner ein av statistane?
Ingrid
Dette klippet har jeg ventet lenge på. Sara gjør en nydelig framførelse og ordene er så velvalgte!
Alltså hon är så fin, så oerhört snäll och god!
Egentligt ❤️❤️
Sara, altså. Varm, kald, varm, kald, varm, kald.
Stakkels Ivar!
Var det David som støttet seg på skulderen til Gunhild?
🙂
har totalt friendzonet Gunnhild – tror jeg
Gunhild trenger gode venner. Kjæreste kan hun få senere i livet. Håper hun innser at Ivar og David kan være gode venner å ha som bare venner
Mener du, at de er gode venner? For så tror jeg, at du har helt ret. Ingen af dem virker specielt hooked på at blive kærester? Har de så friendzonet hinanden, eller hvordan fungerer det?
Gensidig friendzoning ☺️
Åh, det der er jo bare definisjonen på en dramaforestilling fra videregående. Massevis av gamle lamper fordi skolen ikke har råd til ordentlig scenografi, folk som står og lager lyder foran en skuespiller, dype, mørke tekster; og folk som nikker svakt i publikum så alle skal se at de skjønner hva skuespillerne snakker om. Elsker det.
Off. Detta var litt ildt.
Ikkje greitt!! Nei, du treng ikkje gifte deg med Ivar.. men du treng ikkje vere so kald heller! Det virkar som du kun ser dine egne behov. Synest synd på Ivar, but saw it coming 🙁 Ikkje bruk han til meir rebound iallfall..
Det er bedre å være tydelig på at det ikke blir noe mer, fremfor at Ivar går rundt med falsk håp. Det er egentlig ingen måter å si det på som gjør at det ikke gjør vondt å høre det.
Blir litt oppgitt over at alle sympatisere med Ivar og seie Sara e for kald. Sjå det fra hennas synspunkt, det var eit ligg og ho ana ikkje ka meir som ligg bak det. Han oppføre seg kleint, ho prøve å vere normal men signalisere kor dei står slik at han ikkje skal mistolke ting. Suge sikkert for Ivar men suge jo meir om ho skal vere fake når ho ikkje lika han?
Men Sara er lige kommet af scenen efter at have spillet et stykke der handler om ikke at blive set – og så ser han hende ikke. Det var ikke så godt det.
Enig, Sara veit sikkert ikke at Ivar er forelska i henne og blir da litt irritert når han gjør en greie av det. Men selvfølgelig er det sikkert vondt for Ivar! Han og Sara har kanskje litt forskjellige syn på sex, han ville jo tydeligvis bare ha det med folk som han liker mens Sara er litt mere laid back. Begge deler er like bra men det blir jo litt vanskelig når man ikke kommuniserer
Houston we have a problem.
Gunnhild kan bli mi venninne kor tid som helst.
Eg syns monologen var veldig treffande for korleis det kan kjennast å vekse opp på bygda. Alle veit kven du er, men ingen ser kven du er. Det fins ikkje eit fyrsteintrykk, for «dei» kjende far din og mor di, og ser godt at du er heilt lik. Ikkje at du er heilt forskjellig og at du er noko meir enn det du har arva.
Og ikkje nok med at vi er hefta med foreldra våre, men onklar og tanter og besteforeldre i ørten generasjonar. Har ein slektning gjort noko dumt ein gong, må du omtrent ta ansvar for det i lang tid etterpå.
kan være sådan en stor belastning!
Det var en enorm befrielse at flytte til London – husker stadig fornemmelsen af enorm glæde ved at være totalt ukendt – no slutshaming – jeg var ikke» min fars datter» – min far som var betydningsfuld, gik anderledes klædt og alle havde en holdning til ham. Til min bror, til mig. I London var jeg ikke bare mig – jeg var «et nyt kapitel» og det var så cool – sådan et uhørt privilegium. Og det føltes som der var uendeligt højt til loftet – der var så mange ekstraordinære folk at der var god plads til at være lidt for meget, super fin, meget klog, psykisk syg, homo, vild med sex, anderledes var en god ting. Der var så mange der var mere ekstreme. Til gengæld hvis man ville være anderledes så skulle man arbejde meget på det – finde en ret speciel stil – som Alex kanske har gjort med sin kimeno-stil.
Der var engang en meget klog kvinde, der fortalte mig dette: Du kan kun være for meget, hvis dem omkring dig er for lidt. Og så skyndte jeg mig at finde andre ligesindede, som synes, at min højrystede latter og skævheder kun var positive.
Men det er da også en kunst å kunne klare å tilpasse seg, kanskje til folk som er litt roligare? Ein kan gå glipp av mange fine og varme vennskap dersom ein berre skal vere med folk som er like «for meget» som ein sjølv. Eg er utadvendt med nokon folk, men blir heilt stille med andre. Dei lar meg ikkje få sjans å bli kjent med dei, eller, dei er slettest ikkje interessert i å bli kjent med meg fordi dei har meir enn nok med å køyre på med meir av seg sjølv. Det kunne blitt fine relasjonar, men det gir meg ingenting. Like barn leikar best, men ulike barn kan da ha det riktig så fint av og til 🙂
SÅ einig med deg Vårin!
Prøv at læse Gunnhilds noter fra 7/8.
Saras tekst er nærmest skrevet over første del af de noter.
No slepp du å bruke meir tid til å tenke på Sara i alle fall. Sjå på Gunnhild i staden for, de passar bedre ilag.
Skal ingen si noko om at teksten til Sara kunne vore Gunnhild sin tekst? Veldig, veldig fint ??
Også sara’s egen. Og tilsyneladende også Davids. Tænker at det med at blive «hun der» eller «ham der» kan handle om så mange ting. Det kan handle om psykisksygdom i familien, Om selvmord, om sygdom som cancer, om tab/sorg og så om mobning eller rygter. Det handler om berøringsangst og rygter – at der bliver lagt afstand og om at blive opfattet som en «case» eller en «freak» i et lille samfund.
Prøv at læse de noter
hurts
Ingenting som slår drama in real life
Ho Sara er no fine dao.
Älskar att David var tydlig i ljuset när allt det där träffade Gunnhild rakt in i själen och sedan gick fram och lutade sig mot henne, gav henne kroppskontakt för att undermedvetet visa att han ser henne. Tror att torsdagens klipp blir att hon får veta att han har sett henne hela tiden och vill lära känna henne ännu mer.
kan ju hoppas ❤❤❤
Det eneste billede på Davids instra hvor han smiler er sammen med Gunnhild
Hvor han laver grin med Gunnhild ved at give hende horn? Som i Horny?
Både tror og håper du har rett.
Knoter David med dialekten?? 🙂 så gøy å høyre
Tror han tuller
Syntes også det hørtes litt sånn ut!
Jeg og levde meg inn i den. Og tanken gikk til.. er det seg selv hun snakket om, hva er det vakreste hun har som hun skjuler… det var vakkert, fint og sårt <3
Dette stykket er seriøst helt likt som halvparten av stykkene vi lagde da jeg gikk på dramalinja. Jeg var russ i 2003…
Sara talte om at være synlig, men så ikke Ivar ..
men kem ska trø i glassbråttet? og ka tid?
Tror ikke rollefiguren til Sara er dypere enn en sølepytt.
Jeg syns Sara er både uttrykksfull og spennende.
Eg ska låva deg du bli gått blaute i søyledn i Sogndal no om dagen. Djupe so da helde.
Da e ein ny fyr som e på instaen til Sara og David. Ka syns og tenke me om da??
han kan spille med gule brikker
Og set er Gunhild og gul?
Han er gul!!
Kan Gunnhild pliz få seg kjæreste
Det er ikke kjæreste hun trenger. Hun trenger venner. Men hvis hun absolutt skalender ha kjæreste så håper jeg på Ivar. Selv om David også kunne passet
Eller sex iallafall!
med David?
Hvorfor det? Virker som om hun har mer enn nok med å finne seg til rette her i livet og bli trygg på seg selv først.
Hun som spiller Gunnhild er en helt utrolig bra skuespiller! For et uttrykksfullt ansikt hun har der i salen!
Og stakkars ulykkelig forelskede Ivar!
Flott og beskrivende tekst, selv om jeg selv ikke har opplevd det samme. Kjenner problematikken da samboer har vært i det samme. Hun vil aldri flytte tilbake pga bygdedyret.
Tenker også litt på tittelen på klippet. Det er jo et sentralt ord for så mange i den oppvoksende generasjonen. Gjennom sosiale media vil så mange vises, men det er ikke gitt at man får vist for noen hvem man virkelig er. I akkurat konteksten av klippet så mener jeg også at det er et sentralt ord for både Ivar og David. Førstnevnte har jo ikke vært synlig for Sara før sjansen bød seg, men nå er han tydeligvis ikke synlig lenger. Og jeg har på følelsen at David skulle ønske hans sanne jeg var synlig for Gunnhild.
Magisk bra
Gunnhild fortjener en Oslogutt!
Skal tro om Gunnhild angrer på at hun tipset Ivar om at Sara var «ledig»?
Angrer han?
Gunnhild er redd for at Sara skal få bedre karakterer enn hun selv
Herlig statistgjeng!
Nydelig snutt fra oppsetningen. Dette er veldig sant.
På bygda skrytes det om at man «kjenner alle», men man selv om man sees ofte og kjenner alle navn så er folk redde for å bli for personlig, at det man deler skal komme ut eller å bli involvert i familiekonflikter osv. Så det er på godt og vondt, det der.
Mistenker at Sara sjuler noe…
La alex bli meir SYNLEG
David ruslar litt rundt i sentrum etter teaterframsyninga. Han levde seg så sjukt inn i den siste monologen til Sara. Sjølv om han kjem frå byen, kan han godt kjenne seg att i korleis det er å bli assosiert med familien i så stor grad at ein føler seg usynleg som person. «Å, vi ser at du er i slekt med onkelen din, ja!» Det kan jo gå både på utsjånad og interesser. Langt vanskelegare blir det når han må bære med seg forventingar om kva han skal gjere, meine, velje… berre fordi han kjem frå familien Ketema. Forventingar frå familien. Men også andre sine forventningar.
Der ligg Sandane Senter, kjøpesenteret i bygda. Kanskje han skal stikke innom? Begge foreldra jobbar der. Eller nei, best han reiser heim og lagar middag.
Han hugsar frå barneskulen då ungane snakka om kva dei ville bli når dei vart store. Kameraten som sa høgt og tydeleg: «Men David, DET kan du ikkje bli! Du kan jo ikkje jobbe som SJEF når du er BRUN!» Eller rådgjevaren på ungdomsskulen som sa: «Er du sikker på at ei akademisk utdanning er rett for deg? Du har ikkje tenkt på at yrkesfag innan Sal og service kunne vore kjekt?»
David sparkar i noko grus som ligg i vegen. Han vil at det skal vere mogleg å velje. Velje kven ein skal vere og kven ein vil bli. Nokre gonger kjennes det veldig trongt, sjølv om alle seier at ungdom i dag er fri til å velje kva dei vil.
Snart ser han taket på det store huset dei har flytta inn i. Det byrjar å kjennast som ein heim. Det har skjedd mykje nytt i løpet av hausten. Rollane han definerte seg sjølv ut frå tidlegare er delvis vekke. No har han ny heimstad, han er blitt eldre, går på vidaregåande, nye venner… Men familien er sjølvsagt den same. Det er jo trygt då. Han hugsar på det Sara sa i framsyninga: «Dei kan sjå meg, og eg kan sjå dei». Å høyre til ein stad kjennes trygt også, ikkje berre trongt.
Kva ville forresten mor hans seie om ho visste at han held på å få seg kjærast? Eller.. det ligg an til det i alle fall. David tenker på det Tina skreiv i den siste meldinga i går kveld: «Du er den mest omtenksomme, modne, snille og ansvarsfulle guten i klassen. Og den kjekkaste». Meldinga var veldig lang, men denne setninga hadde han festa seg spesielt ved. Ingen hadde sagt noko slikt til han før.
Viss han skal tore å tru på henne, så har Tina fått auge på noko ved han som hittil har vore usynleg. Noko fint.
David låser opp døra og møter sitt eige blikk i spegelen i gangen. Han burde kanskje skrive eit svar tilbake til henne?
…har faktisk lurt litt på når og hvordan David og Tina ble sammen, og om de i det hele tatt passer så godt sammen.
Så fint å få litt svar på dette i vinkelen her ??
Elsker vinklene dine,og denne var intet unntak ????
Tusen hjertelig takk for at du skriver dem,kjære deg!
Du er løfter denne Riwåtsjen til nye høyder og gir den nye dimensjoner ❤️
Takk, Mie!
Ja, slik er de! Hun skriver lange meldinger og han svarer knapt?
Ååååh, Ivar ?
Du altså… du spiller så utrolig bra at jeg kjenner det gjør vondt. Håper du har fortsatt med skuespill. Du ble min favoritt helt siden klippet med Gunnhild i bilen.
Eg kjenner ein av statistane?
Dette klippet har jeg ventet lenge på. Sara gjør en nydelig framførelse og ordene er så velvalgte!